Den danske industrigigant Danfoss slår den 5. maj dørene op til Danmarks første science- og oplevelsespark for hele familien i Nordborg på Als. Håbet er, at Danfoss Universe til 135 mio. kr. gennem leg skal åbne især børn og unges øjne for teknologiens muligheder og få flere til at vælge de tekniske uddannelser som levevej. Glade besøgende »Vi adskiller os fra kommercielle forlystelsesparker, fordi vi ikke går op i besøgstal som et mål sig selv. Vi har et mål på 160.000 besøgende det første år. Men det handler for os først og fremmest om at få glade besøgende, som det er lykkedes os at udbrede kendskabet til naturvidenskab til«, siger adm. direktør i Danfoss Universe, Charlotte Sahl-Madsen. Parken er på foreløbig fire hektar og med masser af muligheder for udvidelse, hvis det bliver en succes. Den omfatter over 150 inden- og udendørs attraktioner inden for temaerne: Naturens kræfter, Teknologien og Det kreative menneske.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























