Anders Fogh Rasmussen holder fast i tronfølgeloven

Det er ikke aktuelt med en ændring af tronfølgeloven, mener statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udmeldingen kommer efter hoffet har meddelt, at kronprinsesse Mary venter barn til oktober. Ifølge tronfølgeloven går drengebørn forud for piger. Det betyder, at kronprinseparrets førstefødte kun er sikker på førstepladsen i arvefølgen, hvis det er en søn. En datter bevarer kun førstepladsen, hvis hun bliver enebarn eller kun får søstre som søskende. Det kan Folketinget ikke ændre uden at lave grundloven om, for grundloven henviser udtrykkeligt til den gældende udgave af tronfølgeloven. Bredt flertal vil ændre tronfølgeloven Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V), Venstres politiske ordfører Jens Rohde og de konservatives politiske ordfører, Pia Christmas Møller, mener at grundloven er utidssvarende. Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech er mere kontant: »Jeg kan garantere for, at det barn, som kronprinsessen føder, også er Danmarks kommende regent. Inden da vil grundloven være lavet om også med Venstres stemmer«, siger Birthe Rønn Hornbech, der er formand for et udvalg, som Folketinget har nedsat for at sondere det politiske terræn i forbindelse med en grundlovsændring. Også socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten mener at grundloven bør tages op til revision. Fogh: Ændring er ikke aktuel Men statsministeren maner til besindighed. »Spørgsmålet om en ændring af tronfølgeloven er imidlertid ikke aktuelt. Skulle det blive aktuelt, vil regeringen naturligvis tage sagen op«, siger statsministeren. Anders Fogh Rasmussen er dog enig med kritikerne af loven i, at den ikke lever op til nutidens krav om ligestilling. »Regeringen går selvsagt ind for ligestilling på dette punkt. Og skulle tronfølgeloven af 1953 være skrevet i dag, ville den nok være blevet skrevet i en anden ånd«. DF holder fast i grundloven Dansk Folkeparti vil bevare grundloven, som den er, siger partiets leder, Pia Kjærsgaard. Med Dansk Folkepartis støtte kan en grundlovsændring højst komme til at omfatte tronfølgespørgsmålet, fastslår hun og i givet fald først om en årrække. »Til den tid kan stemningen i befolkningen være helt anderledes«, siger hun til Ritzau. Besværlig proces Det er en omstændelig affære at lave grundloven om. En ændring skal først vedtages af Folketinget. Derefter skal der holdes valg, og så skal ændringen vedtages uændret af det nyvalgte folketing. Herefter skal grundlovsændringen sendes til folkeafstemning, og her er det ikke nok, at et flertal stemmer ja. Mindst 40 procent af samtlige stemmeberettigede skal stemme ja, for at grundlovsændringen bliver en realitet.