Lig ved klint kan være ung englænder

Lyt til artiklen

Politiet i Vordingborg er nået et stort skridt nærmere en identifikation af den mand, der i går ved middagstid blev fundet død neden for Møns Klint. Efter at have udsendt en efterlysning i går med beskrivelse af den fundne, er der via svensk politi kommet en henvendelse fra en mand, der bor i Sverige. Engelsk mand Vordingborg politi siden har været i kontakt med svenskeren, der har oplyst, at den døde kan være en englænder, han kender. »Vi har nu fået et billede og flere oplysninger, og det kan godt være ham«, siger Kaj Mortensen, der er politiinspektør ved Vordingborg politi, til Politiken.dk. Englænderen er med stor sandsynlighed set stige på bussen fra Vordingborg til Stege i tirsdags kl. 12.35, og han har siden været kort på turistkontoret i Stege, hvorefter han steg på samme bus kl. 13.49 mod Møns Klint. Buschaufføren har noteret sig manden, der på engelsk spurgte, om det var bussen mod Klinten, men chaufføren har ikke lagt mærke til, hvor manden stod af, oplyser politiet. Selvmord eller uheld Siden er det usikkert, hvad der er sket, frem til i går kl. 12.05, hvor manden blev fundet død neden for klinten. Politiet opererer dog både med teorier om selvmord og at der kan være sket et uheld, fordi han har været uagtsom. »For manden var alene. Og man går ikke lige ud og falder ned«, siger politiinspektøren. Vordingborg politi efterlyser en sort rygsæk, som manden har haft med sig, men som nu er forsvundet, og vil stadig gerne høre fra flere, der kan have set manden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her