Selv om en 20-årig mand tirsdag eftermiddag blev livsfarligt såret af et skud i ryggen, er han ikke indstillet på at hjælpe politiet med at finde frem til gerningsmændene. Politiet forsøgte onsdag at få ham til at fortælle om skyderiet, men forgæves. »Han vil ikke bidrage med noget som helst«, forklarer chefen for Københavns Politis drabsafdeling, Ove Dahl. Skudoffer er selv kriminel Han beskriver offeret som medlem af de multikriminelle unge på Nørrebro. Samme kreds er i fokus i forbindelse med politiets undersøgelse af skyderiet på Christiania, hvor en 26-årig mand mistede livet, og flere andre blev såret. Men inspektøren må melde pas på spørgsmålet om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de to sager. Manden blev afleveret af en bekendt ved 17.30-tiden ved Bispebjerg Hospital. Den bekendte forsvandt straks derefter, mens den skudsårede blev overført til Rigshospitalet og opereret i løbet af natten til onsdag. Han var på et tidspunkt i livsfare, men senere blev hans tilstand beskrevet som stabil. Vidner efterlyses Politiet efterlyser vidner, der eventuelt ved noget om skyderiet, som fandt sted kort før klokken 17.30 - formentlig et sted i København. Også den person, der kørte den 20-årige til hospitalet, men som forsvandt uden et ord, efterlyses.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce