Sygehusansatte skal tvinges til bakterietest

Personalet på de danske sygehuse skal have pligt til at lade sig teste for, om de er bærere af resistente stafylokokbakterier, som er et stadig større problem og udløser alvorlige infektioner hos patienter på de danske sygehuse. I dag er det ikke lovligt at pålægge personalet på sygehuse eller plejehjem at lade sig undersøge for de frygtede bakterier. Statens Serum Institut vil derfor på vegne af amterne, der driver sygehusene, forsøge at skaffe en generel dispensation, så sygehusene kan pålægge medarbejderne at lade sig teste. »Vi vil i løbet af denne måned sende en ansøgning om tilladelse til at foretage forebyggende screening for at undersøge, om personalet udgør en smitterisiko«, siger afdelingslæge Elsebeth Tvenstrup Jensen fra Statens Serum Institut. Flere tilfælde af stafylokokker Baggrunden er, at antallet af tilfælde med de resistente stafylokokker, som ikke kan bekæmpes med antibiotika, er steget voldsomt i de senere år. Fra mindre end 100 i 2002 til 600 i 2004. Vejle Amt, der er plaget af en speciel variant kaldet ST-22, har sat sig for at gå systematisk til værks og teste samtlige næsten 5.000 ansatte på sygehusene. Samtidig skal alle patienter, der er på hospitalet mere end 24 timer eller kommer fra et andet sygehus, testes. Vil ikke testes Programmet blev sat i gang 1. januar. Siden da er der fundet cirka 120 tilfælde af den resistente stafylokok. Heraf 15-20 hos personalet. Men en lille gruppe ansatte har afvist at lade sig teste for den resistente bakterie med en podning i næsen. »Der er nogle ganske få ansatte - jeg vil tro, at det er færre end 10 - som har sagt, at de ikke vil medvirke, når der ikke er hjemmel til at kræve det. Det er noget med den personlige frihed«, siger amtets sundhedsdirektør, Jens Elkjær. Han kan godt forstå, hvis nogle ansatte er bekymrede for, at det kan få betydning for deres job, hvis de er bærere af bakterien. »Men det har på intet tidspunkt ligget i kortene, at de skulle miste deres job, og jeg har ikke hørt om tilfælde, hvor det ikke er lykkedes at gøre de ansatte fri for bakterien. Og så synes jeg, de skulle tænke på den risiko, de kan udgøre for de mennesker, de skal tage sig af«, siger sundhedsdirektøren. Fem dages kur For raske er det som regel ikke noget problem at bære den resistente bakterie. Men hvis bakterien på sygehusene overføres til svækkede personer eller til patienter, der bliver opereret, kan det give alvorlige infektioner, som kan være meget vanskelige at slippe af med. For de ansatte består kuren som hovedregel af behandling med næsesalve og fem dages skrubbekur. Det er Helbredsrådet under Beskæftigelsesministeriet, der skal tage stilling til, om det skal være muligt at pålægge sundhedspersonale at lade sig teste. Rådet har tidligere givet tilladelse til at kræve, at sundhedspersonale, der har arbejdet i udlandet, skal lade sig teste. Men det skete ikke uden diskussion. Rådet ville således gerne vide, om de ansatte ville blive fyret, hvis de ikke kunne komme af med bakterien. »Vi mener, at det er en næsten ikkeeksisterende risiko«, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen fra Statens Serum Institut. »Men det er af interesse for både os, rådet og arbejdsgiverne at få nogle retningslinjer, som gør, at folk kan føle sig sikre på deres job«. Én skulle opereres Overlæge, dr.med. Henrik Westh fra Hvidovre Hospital er medlem af den ekspertgruppe, der har anbefalet, at de ansatte får pligt til at lade sig teste. Han kender ikke eksempler fra Danmark på, at man ikke har kunnet fjerne bakterien fra ansatte. Men i udlandet har man været nødt til at fjerne mandlerne hos en person for at slippe af med bakterien. »Og det vil nogen måske slå bak over for«, siger Henrik Westh. Han har været med til at foretage screeninger blandt personalet på plejehjem i hovedstadsområdet. Her er det ikke lykkedes at få alle de ansatte til at deltage. Om det skyldes modvilje eller praktiske forhindringer, ved han ikke. »Vi har ikke forsket i motiverne. Men hvis man ikke skal deltage, vil der altid være nogen, der siger nej«, siger Henrik Westh.