DSB vil give alle sine omkring 8.000 ansatte en sundhedsforsikring, så de kan slippe for ventelister til offentlige hospitaler og i stedet blive behandlet på privathospitaler og private klinikker. Ordningen skal også gælde kronisk syge og overvægtige, som ellers kan have svært ved at tegne en sundhedsforsikring, skriver bladet DSB i Dag. Forsikringen bliver gratis for de DSB-ansatte og omfatter både behandling, undersøgelser, genoptræning og medicin. Pengene til forsikringen kommer fra en kommende medarbejderpulje, skriver DSB i Dag. Personalechefen i DSB, HR-chef Malene Bresson, siger til bladet, at ordningen skal er et led i konkurrencen med andre virksomheder om medarbejdere.
Gratis sundhedsforsikring til alle DSB-ansatte
Lyt til artiklen