Ministerium undersøges for magtmisbrug

Tidligere integrationsminister Bertel Haarder (V) og den nuværende minister, Rikke Hvilshøj (V). Reagerer deres ministerium kun, når der er dårlig omtale på vej i enkeltsager? - Foto: Stine Larsen
Tidligere integrationsminister Bertel Haarder (V) og den nuværende minister, Rikke Hvilshøj (V). Reagerer deres ministerium kun, når der er dårlig omtale på vej i enkeltsager? - Foto: Stine Larsen
Lyt til artiklen

Folketingets Ombudsmand vil undersøge, om Integrationsministeriet på »usaglig« vis har ændret sine afgørelser i en række sager for at undgå dårlig presseomtale. »Vi vil se på, om det har haft en betydning for udfaldet af en sag, at den er blevet taget op af pressen«, siger ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen. 'Magtmisbrug og forskelsbehandling' Ombudsmanden indleder sin undersøgelse på baggrund af en klage fra Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC), der mener, at ministeriet har drevet ulovlig forskelsbehandling. »Ministeriet har uden nogen reel begrundelse ændret deres egne afgørelser i flere sager, som pressen har taget op. Dermed har ministeriet forsøgt at undgå negativ omtale. Men samtidig har ministeriet misbrugt sin magt og forskelsbehandlet«, siger Line Bøgsted fra DRC. Udvisning af libanesisk kvinde Den forskelsbehandling mener DRC er gået ud over den libanesiske kvinde Antoinette Kerdahi, som i november sidste år blev udvist af Danmark. Kort tid forinden fik en anden kvinde, Fatima Puzo, lov til at blive i Danmark. Hun stod ellers også til udvisning, men Integrationsministeriet genoptog pludselig sagen mindre end to døgn efter, at den havde været omtalt i Politiken. Sagerne ligner ifølge DRC hinanden, fordi begge kvinder var på flugt fra et tvangsægteskab. Ministerium har ikke besvaret henvendelse Ombudsmanden vil undersøge, om Antoinette Kerdahi på »usaglig« vis er blevet behandlet anderledes af Integrationsministeriet end Fatima Puzo. Han bad ministeriet om en kommentar allerede midt i april, men har endnu ikke fået svar. »Hvis ikke vi hører noget i ugen efter pinse, vil vi kontakte ministeriet igen«, siger Hans Gammeltoft Hansen. Ingen kommentarer fra ministerium Integrationsministeriets departementschef, Claes Nilas, skriver i en mail til Politiken, at ministeriet ikke ønsker at kommentere henvendelsen, før ministeriet har svaret Ombudsmanden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her