Trafikken på de danske veje er den største årsag til forurening med partikler og kvælstofoxider - men også arbejdsmaskiner, landbrugsmaskiner og lokomotiver bidrager væsentligt til luftforureningen. Nye udstødningskrav skal derfor nedsætte udslippet af partikler og kvælstofoxider (NOx) med mindst 40 procent, fremgår det af en bekendtgørelse fra miljøminister Connie Hedegaard (K). »De nye udstødningskrav vil give et fald i luftforureningen, og de sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske gevinster vil være markante«, udtaler Connie Hedegaard. Gælder kun nye maskiner Med de nye krav skal landbrugsmaskiner, lokomotiver og arbejdsmaskiner om fem-seks år opfylde de samme krav, som bliver indført for lastbiler i 2006. De skal fjerne 80 procent af partiklerne i udstødningen, men kravene gælder kun for nye maskiner, og eksisterende lastbiler og mejetærskere må derfor stadig køre rundt uden filtre.
Minister vil reducere luftforurening
Lyt til artiklen