Kærestepar fik livsvarigt fængsel for rovmord

Lyt til artiklen

Et nævningeting i Østre Landsret straffede i dag en 32-årig mand og hans 28-årige kæreste med livsvarigt fængsel for at have begået rovmord mod to personer i Herlev. Dræbt i deres lejlighed Ronni Blæsbjerg og Janne Løffler Jansen blev 21. maj sidste år fundet dræbt i deres lejlighed. En beboer i opgangen mente, at der lugtede råddent, og i lejligheden fandt politiet de delvist opløste lig af en mand og en kvinde. Manden lå på sofaen og var blevet dræbt af et skud i den ene side af hovedet, mens kvinden lå på stuegulvet med et skud gennem venstre øje, og samtidig var deres lejlighed i Herlev blevet ribbet. Stjal metadon og smykker De dømte kendte parret og blev kendt skyldige i dobbeltdrab og i at have stjålet 32 flasker metadon, mobiltelefoner og smykker fra de døde. Sagens anklager, fuldmægtig Benjamin Foverskov, har under sin procedure beskrevet sagen som rovmord. »Det er sket, mens de sad ned eller lå på knæ. Det var en ren likvidering. De blev slået ihjel, og efterfølgende blev lejligheden tømt for værdier, og ligene blev plyndret. Det er, hvad man på dagligdags dansk kalder rovmord«, sagde Benjamin Foverskov ifølge Ritzau. Misbrugte hævekort Det nu dømte par blev afsløret med de afdødes smykker, metadon og personlige papirer. Desuden skaffede parret penge ved at misbruge ofrenes hævekort i banker i Køge og Ringsted. De to dømte - 32-årige Mike Drewsen og 28-årige Maria Kramer - har under sagen nægtet sig skyldige og ankede på stedet straffen til Højesteret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her