Clinton på to-dages lynvisit i København

Bill Clinton ankom til sit hotel i indre København under stort politiopbud. - Foto: Localeyes
Bill Clinton ankom til sit hotel i indre København under stort politiopbud. - Foto: Localeyes
Lyt til artiklen

Adskillige motorcykelbetjente var på gaden og flere af de mest trafikerede veje var afspærret, da den amerikanske eks-præsident Bill Clinton i eftermiddag indtog København i limousine. »Jeg er glad for at være tilbage. Jeg elsker det her«, sagde en fåmælt, smilende Clinton til pressen ved sin ankomst til sit hotel, SAS Royal, i indre København. Det første stop på det to dage lange besøg var Cirkusbygningen, hvor Clinton skulle tale om globalisering på en stor konference for erhvervsfolk. Møder måske Helle Thorning-Schmidt Clinton ventes at nyde aftenen på SAS Royal-hotellet i København, før han i morgen møder op i boghandlen Arnold Busck i Købmagergade for at signere eksemplarer af sin selvbiografi 'Mit liv', der udkom for nyligt. Senere skal han møde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og muligvis Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt, oplyser Københavns Politi. Ingen konkret trussel Under hele besøget vil Clinton være mandsopdækket af dansk politi. »Det er sådan set ikke, fordi der er en konkret trussel mod Clinton eller mod arrangementet som sådan. Men der vil altid være en øget opmærksomhed mod en tidligere amerikansk præsident, og da er det vores opgave at sørge for, at det er festlighederne, der bliver husket«, siger informationschef ved Københavns Politi, Flemming Steen Munch. Forberedt på kaffetår Under sit sidste besøg i København i marts 2001 valgte Clinton at bryde etiketten og gå en tur ned af Vesterbrogade i København, hvor han blandt andet fik sig en kop kaffe på en café. Og politiet er denne gang forberedt på, at Clinton tager fusen på sine bodyguards: »Men om han gør det, må man spørge ham selv om. Han må jo under alle omstændigheder have et godt indtryk af København, siden han gør den slags. Og det kan man jo vælge at se som en cadeau til sikkerheden«, siger Flemming Steen Munch. Demokraten Bill Clinton blev første gang valgt som USA's præsident i 1992 og sad i begge de tilladte perioder, før republikaneren George W. Bush tog over i 2000.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her