I kø for at møde Clinton

Et håndtryk, en autograf og et smil. 500 hilste på Bill Clinton, der signerede sin bog for morgenfriske bogkunder. - Foto: Mads Nissen
Et håndtryk, en autograf og et smil. 500 hilste på Bill Clinton, der signerede sin bog for morgenfriske bogkunder. - Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

En signatur og et smil fra en tidligere amerikansk præsident er nok værd at stå i kø for. Så det gjorde nogle hundrede mennesker i morges, da eks-præsident Bill Clinton skrev autografer i sin bog "Mit Liv" i Arnold Buscks boghandel i Købmagergade i København. En kø af mennesker sneglede sig fra morgenstunden ned ad Skindergade langs boghandlen. Historiens vingesus Kort før klokken 09.00 havde knap 300 personer købt og betalt for et eksemplar af bogen og fået en lille grøn nummerseddel samt en kvittering af boghandlens omkringfarende personale. »Bogen er til min søn, der har fødselsdag. Han har den godt nok i forvejen, men så kan jeg jo få hans eksemplar«, grinede Bente Møller Andersen, nummer 246 i køen, da hun ventede på, at Clinton skulle komme. Anders Fink, nummer 90, stod med Clintons bog under armen, og han begrundede sit fremmøde med en stor interesse for politik. »Man kan da godt sige, at det er historiens vingesus, man mærker i mødet med ham«, bemærkede han fra sin plads i køen. Mødes med Fogh og Thorning Bogen med et portræt af en smilende Clinton på omslaget kostede 399 kroner, og Clinton signerede 500 eksemplarer. Senere i dag mødes Bill Clinton med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) samt socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her