Højrehåndsarbejde i en god sags tjeneste eller en skattepligtig indkomst? Det er spørgsmålet. Den århusianske sædbank Cryos opfordrer i et brev skatteminister Kristian Jensen (V) til at give landets sæddonorer en dispensation, så de ikke skal betale skat for deres 'arbejde'. Det sker efter, at de lokale skattemyndigheder har krævet af selskabet, at de skal indberette pengene. Særligt arbejde I brevet skriver Cryos, at "for sæddonorers vedkommende er der imidlertid tale om et ganske særligt arbejde, og honoraret kan derfor ikke sidestilles med almindelig indkomst". Sædbanken, der er blandt verdens største af slagsen, har ellers siden 1990 haft tilladelse fra Skattevæsnet i Århus til at udbetale honoraret uden oplysningspligt - og som fradragsberettiget for selskabet. Men daværende skatteminister Frode Sørensen (S) slog i 2001 fast, at alle indkomster er skattepligtige uanset om det er højrehåndsarbejde i en god sags tjeneste. Udbetales som kørselsgodtgørelse Myndighederne vil derfor ikke længere acceptere, at pengene udbetales som en såkaldt transportgodtgørelse. Cryos advarer imidlertid om, at skatteministerens beslutning vil få strømmen af sæd til at tørre ud. Sædbanken henviser til, at der er tradition for anonymt at udbetale honoraret til sæddonorer, fordi det ellers ikke er muligt at tiltrække nok donorer. Et fald på 35 procent Ifølge en spørgeundersøgelse blandt afdelingerne i Århus, Odense og København vil kun blot syv procent fortsætte, hvis udbetalingerne indberettes til skattemyndighederne under ens CPR-nummer. »Vi har svært nok ved at følge med, som situationen er. På trods af diverse initiativer, herunder også en forhøjelse af honoraret i 2004, er donorkorpset gennem de sidste 5 år konstant faldet fra cirka 250 til i dag 163 donorer«, hedder det i brevet til Kristian Jensen. Cryos mener derfor, at "den mest sandsynlige konsekvens ved indførelse af oplysningspligt" er, at sædbanken må lukke, fordi det ikke er muligt at finde nok donorer. Sæd for 10 millioner årligt Omsætningen af donorsæd er for øjeblikket 10 millioner kroner årligt - hvoraf 70 procent er eksport til 45 lande - og med en lukning af sædbanken står 30 personer til at miste deres arbejde. En anden konsekvens af en lukning kan blive, at det ikke mere vil være muligt i sundhedsvæsnet at tilbyde barnløse behandling med donorsæd. Cryos dækker næsten 100 procent af forbruget af donorsæd til lægelig behandling i Danmark, hvilket resulterer i 600 graviditeter per år. En donation kaster 500 kroner af sig. Cryos' honorar til sæddonorer plejer årligt at ligge på 300.000 til 400.000 kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























