Furesø-sagen skyld i sammenbrud om skatteaftale

Forhandlingsklimaet er blevet ødelagt af Furesø-sagen, siger skatteminister Kristian Jensen (V). - Foto Jens Dresling
Forhandlingsklimaet er blevet ødelagt af Furesø-sagen, siger skatteminister Kristian Jensen (V). - Foto Jens Dresling
Lyt til artiklen

Der bliver ingen aftale om skattecentre mellem regeringen, Socialdemokraterne og de radikale. Socialdemokraterne og De Radikale har afvist regeringens og Dansk Folkepartis betingelser for at gå med til et ekstra, statsligt skattecenter ud over de planlagte 30. Efter gårsdagens aftale om kommunalreformens omrokering af offentligt ansatte og deres opgaver, var der ellers lagt op til forsoning mellem regeringen om de to oppositionspartier. Men på grund af nervekrigen mellem Socialdemokraterne og regeringen i forbindelse med Flyvestation Værløse og den nye Furesø Kommune er forhandlingerne om skat blevet sværere. »Det er absolut ikke hjælpsomt i forhold til forhandlingsklimaet, at vi har oplevet så skiftende signaler om Furesø-aftalen, som sagen har været, og at der er den usikkerhed i meldingerne fra Socialdemokratiet«, siger Kristian Jensen. Ingen skattecenter i Sønderborg VK og DF krævede ifølge forhandlerne fra S og R, at de to oppositionspartier skulle lade regeringen bruge besparelser på rationaliseringer i skattevæsnet helt egenrådigt. Ligeså skulle S og R tage politisk medansvar for skatteminister Kristian Jensens (V) dispositioner som arbejdsgiver i forbindelse med statens overtagelse af kommunale skatteopgaver også uden at have medindflydelse, siger forhandlere fra de to oppositionspartier til Ritzau. Regeringen og Dansk Folkeparti vil ikke af egen drift oprette et skattecenter i Sønderborg, oplyser skatteminister Kristian Jensen (V). Tilbud fra S og R Tilbuddet fra S og R var, at de sikrede regeringen og Dansk Folkeparti et bredt folketingsflertal i salen for strukturreformens fem skattelove, men lod spørgsmålet om, hvad besparelserne på reformen skulle bruges til stå hen til finanslovforhandlingerne. Regeringen måtte så selv stå for det politiske personaleansvar for omlægningen. »Vi ville ikke bare give regeringen grønt lys til at bruge besparelserne til at give de rige skattenedsættelser, eller hvad de ellers kunne finde på«, siger Socialdemokraternes skatteordfører, René Skau Björnsson til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her