Politiet har anholdt den femte mand i sagen om skyderiet på Christiania. Mand, som er 22 år, bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør, efter politiets efterforskning har vist, at der er grundlag for at sigte ham, skriver Ritzau. Ligesom de andre fire sigtes manden for drab og drabsforsøg samt for medvirken hertil. Skød mod tilfældige Skuddramaet fandt sted den 21. april i Pusher Street, hvor maskerede mænd affyrede mindst 35 skud med flere skydevåben, blandt andet en maskinpistol. Skuddene var tilsyneladende rettet mod tilfældige - og en 26-årig mand mistede livet, mens fem andre blev såret. Bror fra Nørrebro-drab involveret I forvejen er to unge mænd varetægtsfængslet, mens to andre også er sigtet, men på fri fod. Den ene af disse to er den storebror, der i lørdags blev såret af pistolskud ved spillestedet Rust i Guldbergsgade på Nørrebro i København, og senere 'befriet' fra Rigshospitalet. Politiet mener, at skuddene i Christiania kan ses som et led i opgøret om hashmarkedet. Mens skuddrabet ved Rust ikke ses som en del af kampen om det attraktive marked.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























