En kæreste må gerne være sej. Men det skal være på den fornuftige måde. En ny stor undersøgelse af unges liv viser, at langt de fleste mellem 14 og 20 år helst vil flette fingre og kissemisse med en, der eksempelvis hjælper til i en lektiecafé, som selv får gode karakterer i skolen, som sparer op - og som siger nej til gruppepres, når f.eks. vennerne lokker til en tur på en vild piste på skiferien. Vennerne betyder næsten alt Af de i alt 846 unges besvarelser fremgår det også, at det absolut ikke er scoreadfærd at køre spritkørsel, at ryge hash til alle fester, at spille om penge eller være over-heroisk ved for eksempel at møde op i retten som vidne mod en rocker. Undersøgelsen, der er lavet af ugebrevet Mandag Morgen for Trygfonden, slår til gengæld også fast, at når det gælder valg af venner - og vennerne betyder næsten alt - er kriterierne mere action-prægede og mindre dydsmønsteragtige: For det er fyren eller pigen med anlæg for fest og skæg, der er mest populær som ven. Og en ven må - modsat en kæreste - også gerne blande sig i et slagsmål for at få det stoppet, være livredder eller begå sig i andre mere vovelige sammenhænge. Altså helt andre krav, end der stilles til kæresten. Cykelhjelm er yt Spritkørsel og heftig hashrygning er dog yt som venneadfærd. Og så er cykelhjelmen i øvrigt i begge køns øjne så usexet, at den trækker voldsomt ned i bedømmelsen. Undersøgelsen konkluderer dog samlet, at »den dydige unge stadig er i høj kurs«. Når en del alligevel bevæger sig på gyngende grund med druk, pilleforbrug, hashrygning, vild kørsel og pjæk, skyldes det i høj grad pres fra vennerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























