Den person, der stod bag en bombetrussel mod Aalykkeskolen i går, viser sig nu at være en 14-årig dreng, der går på skolen. Drengen, der blev anholdt til formiddag, har tilstået, at det var ham, der indtelefonerede bombetruslen, der resulterede i 440 elever og lærers evakuering. Politiet fandt hverken nogen bombe eller andet mistænkeligt på skolens område. Flere henvendelser Bombetruslen blev indtelefoneret til alarmcentralen klokken 8.09 og politiet valgte i går at offentliggøre optagelsen af opkaldet og efterlyse personer, der kunne genkende stemmen. Politiet fik efterfølgende flere henvendelser fra folk, der genkendte stemmen, og politiet kunne i dag anholde drengen. Det nærmeste politiet kom et motiv under afhøringen var, at drengen var blevet inspireret fra en lignende sag i København, hvor politiet ikke kunne spore samtalen, der foregik fra en telefonboks. »Det er selvfølgelig ikke noget stærkt motiv, men han kunne ikke rigtig komme det nærmere. Det handlede hverken om at undgå eksamener eller et uvenskab med nogen på skolen. Jeg tror ikke, at han var klar over sagens alvor«, siger vicekriminalkommissær Torben Svarrer fra Kolding Politi til Politikens netavis. »Allah er stor« I telefonopkaldet til alarmcentralen havde personen afsluttet opkaldet med ordene »og husk nu; Allah han er stor« - på dansk. Torben Svarrer vurderede i går stemmen til at tilhøre en dansker, »der forsøgte at lyde udenlandsk«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























