København er delt op i et A- og B-hold

Årtiers bestræbelser på at løfte storbyborgernes helbred op til et niveau, hvor det kan sammenlignes med resten af landet, er lykkedes. Københavnerne er i dag generelt lige så sunde som alle andre danskere. Men mens elevatoren med de 'frelste' københavnere er godt på vej mod 4. sal, kniber det med at få højde på elevatoren med de 'fortabte'. Den er kun nået til et stykke mellem anden og tredje. Opdelte borgere Opdelingen af københavnerne i de frelste og de fortabte er sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierøs (R) idé. Hun ser forskellen på de velfungerende, beskæftigede og sunde københavnere og deres mindre heldige bysbørn som det lige nu største sociale og sundhedsmæssige problem i byen. Hendes nøgleord er polarisering. »Der tegner sig mere og mere et A- og et B-hold. De velfungerende ryger og drikker mindre og lever længere og med større livskvalitet. Det er i realiteten mennesker, der godt kan klare sig selv. Så det er alle de andre, vi skal sætte ind over for«, siger Bruun-Vierø. Overvægt er et problem Rapporten Københavnernes Sundhed 2005, der blev præsenteret ved et pressemøde på Rådhuset, giver selv en del af forklaringen på, at elevatoren med de fortabte hæver sig så langsomt, at den nærmest er ved at gå i stå: Overvægt. I denne elevator befinder sig nemlig de dårligst uddannede og de arbejdsløse, og de vejer i enhver forstand tungt i statistikken. Blandt de ufaglærte arbejdere forekommer fedme således tre gange så hyppigt som blandt funktionærer på højeste niveau - og blandt de arbejdsløse er fedmeforekomsten 50 pct. højere end blandt de beskæftigede. Intet under, at det knirker og piber i elevatortrækket. Hvordan kan man løse problemet med, at den ene halvdel af befolkningen forstår alle sundhedsbudskaberne og efterlever dem, mens den anden halvdel lever usundt og aldrig rigtigt fanger de gode råd ?

»Hvis jeg vidste det, fik jeg Nobelprisen«, svarer professor Bente Klarlund, formand for det Nationale Råd for Folkesundhed. Kampagner kan være løsningen Bente Klarlund er dog ikke helt på bar bund med ideer. Hun erkender som udgangspunkt, at »det altid vil være sådan, at de priviligerede bedre forstår at efterleve de rigtige budskaber«. Men det er ikke umuligt med kampagner og en målrettet indsats mod udvalgte grupper at nå et stykke af vejen, siger hun. »Trods alt kan vi jo se, at der er sket en bedring for alle samfundsgrupper med f.eks. rygning, hvor andelen af rygere fortsat falder. Men det er et problem, at andelen af mennesker, der dyrker motion, er uforandret. Det er fantastisk vigtigt at få folk til at være mere fysisk aktive«, siger Bente Klarlund, der selv er cyklet ind til Rådhuspladsen fra sit hjem i Hellerup. Sundhedsborgmesteren virker faktisk, som om hun er personligt pikeret over, at det ikke har været muligt at gøre mere for den store gruppe af sociale sværvægtere i hovedstaden. Hun bebuder blandt flere tiltag oprettelsen af et sundhedscenter i den hårdt belastede Mjølnerparken, men sætter også sin lid til et projekt med den sørgmuntre titel 'By i bevægelse - fra vugge til krukke'. »Vi skal have alle til at bevæge sig mere, og vi skal i kommunen have det at være fysisk aktiv tænkt ind i alt, hvad vi gør i det daglige. Eksempelvis skal det være et must for pædagogerne i daginstitutionerne, at de hver dag bestræber sig på at få børnene til at røre sig mere. Desværre ser vi allerede tidligt, at nogle børn er i rigtig god form, mens andre børn har en dårlig kondition. Og det er her, i barneårene, at de gode og dårlige motionsvaner grundlægges«, siger Inger Marie Bruun-Vierø. Trods den kommunale bekymring mener knap tre ud af fire blandt de 3.000 københavnere, der besvarede spørgsmål om deres liv til sundhedsprofilen, at de har et godt helbred. Og den procentdel er uforandret, siden kommunen lavede den første sundhedsprofil i 1991.