Politiet vil stresse bander væk

Politiet skal nu anvende de samme metoder over for den hårde og organiserede kriminalitet i indvandrermiljøerne, som politiet har anvendt med en vis succes over for rockerne. Fælles efterforskningshold bestående af Rigspolitiet og de enkelte politikredse skal kunne foretage telefonaflytninger og skygge de kriminelle. Flere agenter og meddelere Derudover skal politiet bruge meddelere og agenter til at skaffe sig oplysninger, som vil blive systematisk indsamlet, bearbejdet og analyseret. De mest kriminelle vil blive stresset af politiet og få bøder for selv den mindste forseelse som at køre på cykel uden lys. Samtidig skal de for en dommer så hurtigt som muligt og sættes i fængsel, så snart der er tilstrækkelige beviser. Politiet vil også systematisk gå »efter pengene« og kontrollere de mistænktes økonomiske forhold - såsom kreditkortoplysninger, veksel- og overføringsbilag og salg og køb af dyre forbrugsgoder. »Hvis man tager ud på Nørrebro, vil man se masser af dyre biler indregistreret i Sverige. Spørgsmålet er, hvorfor de biler er på Nørrebro«, sagde justitsminister Lene Espersen (K) på et pressemøde, da hun fremlagde politiets planer for en forstærket indsats. Derfor vil politiet have undersøgt, om bilerne reelt tilhører nogen, der bor i Sverige - eller om de ejes af personer, der alene har en dækadresse i Sverige for at kunne købe dyre biler billigt, men som reelt bor og har deres hverdag i Danmark. For at afdække dette problem vil dansk og svensk politi arbejde sammen. 200-300 unge Politiet mener, at specielt unge indvandrere har overtaget en stor del af den kriminalitet, som rockerne tidligere stod for. Det gælder blandt andet hashsalg. Men i modsætning til rockerne er de nye kriminelle netværk meget mere løst strukturerede. Samtidig oplever politiet, at den hårdeste kerne af kriminelle indvandrere er meget mere rå og hårdføre end danske kriminelle unge. »Vi taler om mellem 200 og 300 unge, som udgør den hårde kerne. De er meget forhærdede«, sagde rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, der sad ved siden af Lene Espersen på pressemødet. Han erkendte også, at det vil blive en svær opgave at komme indvandrerkriminaliteten til livs. Måske også sværere, end det har været at bekæmpe rockerne. »Men jeg er sikker på, at vi nu får sat de fleste hårde kriminelle i spjældet på et eller andet tidspunkt«, sagde Torsten Hesselbjerg. Over for den gruppe børn og unge, som er på vej ind på en kriminel løbebane, agter Lene Espersen ikke »at fare frem med det hårde skyts«. I stedet skal det forebyggende og kriminalpræventive opprioriteres. »Det er ikke målrettet nok, sådan som det foregår i dag«, sagde ministeren Gamle ideer Allerede i 2001 iværksatte Rigspolitiet dog et projekt, der skulle bekæmpe bandekriminalitet. I september 2002 blev Rigspolitiets konklusioner lagt ud på politiets hjemmeside. Og mange af dem er magen til de tiltag, der blev fremlagt i går af Lene Espersen og Torsten Hesselbjerg. Blandt andet at det er vigtigt, at politiet forsøger at forstå de unge med anden etnisk baggrund end dansk, og at de skal møde dem på gaden med respekt. Rapporten fra 2002 foreslår også, at forældre i højere grad end i dag bliver inddraget i det kriminalpræventive arbejde. Forebyggelsesdelen i regeringens udspil får drøje hug af SF's Anne Baastrup og Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Morten Bødskov: »Forslaget mangler tyngde, er uambitiøst, og der er intet nyt i det. Det bygger på indsatser, der allerede eksisterer. Det mest alvorlige problem er, at der ikke tilføres flere ressourcer til forebyggelsen af kriminalitet«, siger han. Morten Bødskov er uforstående over for, at regeringen ikke for lang tid siden har intensiveret det forebyggende arbejde med bander. Til det siger justitsminister Lene Espersen: »Ihh, hvor er det dog let at være opposition med korslagte arme. Jeg har endnu ikke set et brugbart forslag fra Socialdemokraterne. Regeringens og politiets udspil vil intensivere indsatsen markant på dette område«.