Efter flere måneders forgæves venten kunne borgere og turister i Ribe glæde sig over, at storken langt om længe er kommet til byen. Men 2005 bliver et sølle år for storkene i Danmark, for kun to styk har slået sig ned. Ud over den i Ribe er der en enlig hanstork i reden i Vegger i Nordjylland. I Dansk Ornitologisk Forening siger storkeekspert Hans Skov, at storken i Ribe nu skal rekreere og fedes op, så den kan klare turen tilbage til Afrika efter sommerferien, og så krydser han fingre for, at den kommer tilbage med en mage næste år. Sidste år var et godt storkeår i Danmark med storkeunger i både Ribe og Vegger, men i år er noget tilsyneladende gået galt på storkenes træk mod nord.
Storken er landet i Ribe
Lyt til artiklen