Aflysning af EU-afstemning koster millioner

Lyt til artiklen

Der er spildt millioner af kroner på pjecer og oplysningskampagner om EU-afstemningen. Sådan lyder vurderingen fra flere medlemmer af Folketingets Europaudvalg. Betales ikke tilbage Europaudvalget vil i næste uge tage stilling til, om partier og bevægelser for eller imod traktaten skal beholde de penge, der er bevilget i forbindelse med den folkeafstemning, som nu er udskudt på ubestemt tid. Partiernes EU-ordførere er imidlertid enige om, at nogle penge vil være spildt. Langt fra alle 50 millioner kroner, der er bevilget til oplysning frem til afstemningen, skal nemlig betales tilbage. »Nogle aktiviteter er sat i gang, og det vil være fuldstændig urimeligt, hvis folk skal miste penge på, at afstemningen er udskudt. Men der er nok ikke tvivl om, at bevillingerne er sat på pause«, siger Svend Auken (S) til Ritzau. Forgæves arbejde Gårsdagens beslutning om at 'give traktaten mere tid' betyder samtidig, at en masse arbejde har været forgæves. Forsamlingshuse, konferencecentre og skoler vil få huller i kalenderen i løbet af sommeren, hvor der alligevel ikke vil være møder og debat om et ja eller nej til EU's forfatningstraktat. »En del arrangementer vil stadig kunne gennemføres under et nyt navn, men der er også spildt en masse penge. Det kan ikke undgås, når man beslutter at udsætte en folkeafstemning«, siger Europaudvalgets formand, Elisabeth Arnold (R).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her