Statsminister Ander Fogh Rasmussen (V) indkalder Folketingets EU-ivrige partier til møde tirsdag om, hvordan de skal gribe EU-politikken an, efter at stats- og regeringcheferne har erklæret tænkepause for forfatningstraktaten, erfarer Ritzau. På mødet skal partierne drøfte, hvordan tænkepausen skal håndteres i forhold til den debat med befolkningen, som EU-toppen har lagt op til i alle medlemslandene. S vil ikke tale med fælles stemme Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt, siger på forhånd, at Socialdemokraterne vil foreslå fælles, praktiske arrangementer fra ja-partiernes side, men at partiet ikke vil være med til, at ja-partierne skal tale med fælles stemme i den kommende debat med befolkningen. Også regeringen er ifølge Ritzaus oplysninger indstillet på, at hvert parti pipper med eget næb.
Ja-partier mødes tirsdag om EU
Lyt til artiklen