Efterretningsofficer Annemette Hommel er på ingen måde en ondskabsfuld person, der nyder at pine andre mennesker. Tværtimod fandt hun det selv ubehageligt at skulle udspørge tilbageholdte personer i Camp Eden. Sådan forklarede en person, som var tæt på begivenhederne i Irak, onsdag i Københavns Byret, hvor Hommel står anklaget for at have overtrådt de militære regler for behandling af fanger. »Hun er dybt professionel, meget engageret og utrolig arbejdsom«, forklarede Martin Blom Pedersen, der som stabshjælper i Irak blandt andet arbejdede som chauffør og udførte kontorarbejde. Var ikke en hård negl Efter Blom Pedersens opfattelse var det »dybt uretfærdigt«, at Hommel havde fået et ry som en hård negl. »Afhøringerne i detentionen tog hårdt på hende. Både før og efter var hun mut. Det var bestemt ikke et arbejde, hun syntes var sjovt«, forklarede Pedersen. Tolkene var et problem Han tegnede et billede af tolkene i Camp Eden som umodne og uden forståelse for den opgave, som de danske soldater udførte. »Tolkene var et problem og en konstant årsag til frustrationer. Det var tydeligt, at de ingen respekt havde for det arbejde, der blev udført«, forklarede Pedersen, som også rettede et skarpt angreb mod lejrchef oberst Henrik Flach. Flach nær et sammenbrud At Flach på et tidspunkt griber ind over for Hommels afhøringsmetoder, skyldtes ifølge Pedersen, at lejrchefen havde mistet overblikket. »Han opholdt sig mest for sig selv og man havde i perioder indtryk af, at han var ved at bryde sammen«, sagde Pedersen, og nævnede en episode, hvor en tolk klagede over Hommels afhøringsmetoder. Flach nikkede bare og gav tolken ret. Han havde tabt tråden, forklarede Pedersen, som i det hele taget mente, at Annemette Hommel i høj grad var ladt i stikken af sine overordnede. Hommel stod alene »Hun kunne ikke få nogen hjælp fra nogen af hendes overordnede eller militærjuristen, når hun for eksempel bad om retningslinjer for afhøringerne. Hun måtte selv finde ud af, hvilke regler hun skulle arbejde under. Hun blev nødt til at kontakte personer i Danmark, når der var noget hun var i tvivl om. Martin Blom Pedersen forklarede i retten, at det var hans indtryk, at de tilbageholdte blev behandlet godt. »De fik blandt andet cigaretter, og når vi mødte dem i byen bagefter, så var der ingen problemer«, sagde han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























