Har du hørt om Syddjurs Kommune? Eller Egedal Kommune? Måske ikke, men fremover vil de blive fast inventar på landkortet over det kommunale Danmark. Det fremgår af Indenrigsministeriets hjemmeside, hvor kortet over det ny Danmark og navnene på de ny kommuner i dag er blevet offentliggjort. Navne med lokal forankring Nogle nye kommunenavne afspejler tydeligt landsdelen eller navnet på det område, hvor kommunerne ligger. Det er kommuner som Mariager Fjord eller de mere poetiske navne som Guldborgsund Kommune eller Jammerbugt Kommune. To-delte navne Andre kommunenavne lyder mere som det de er - sammenlægninger. Det gælder for eksempel Brønderslev-Dronninglund Kommune eller Frederiksværk-Hundested Kommune, hvor det bliver spændende at se, om så lange kommunenavne vil bliver brugt i daglig tale, eller om kommunerne får kælenavne i folkemunde. Fem stridsnavne Ud af de nu 98 kommuner er 65 nye, og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fortæller i en pressemeddelelse, at processen med at finde de nye navne har været temmelig smertefri. »Kommunalbestyrelserne har gjort det nemt for mig. Der har stort set været enighed om de nye navne, og kun i fem tilfælde har jeg måttet vælge mellem flere navneforslag«, siger indenrigsministeren. Det ny Danmarkskort træder i kraft i 2007.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























