Også folkevogn indkalder nu til brandtjek

750 biler af mærket VW Touran skal til brandtjek . - Foto: Kåre Viemose
750 biler af mærket VW Touran skal til brandtjek . - Foto: Kåre Viemose
Lyt til artiklen

VW har valgt at indkalde 962 Touraner i Danmark til et sikkerhedstjek. Det sker efter at to Touraner af modellen 2.0 TDI med seks manualgear er brudt i brand indenfor én uge. Ifølge informationschef for de danske importører af VW, Henrik Hagen behøver ejerne af bilmærket ikke bekymre sig, hvis bilen bruges til normal bykørsel, da de to brande skete under meget stor belastning af koblingen. VW kender fejlen Fejlen ligger ifølge VW, i en udluftningsventil i koblingen, hvis kapacitet ikke er stor nok til at klare spidsbelastningen. Det er anden gang at Færdselsstyrelsen bliver orienteret om brandfare i VW Touran. Første gang var i december, hvor den var gal med utætte brændstofpumper. På verdensplan drejer det sig om hele 44.000 Touraner, der skal have udskiftet koblingens udluftningsventil. VW er ikke alene De to seneste brandtilfælde skete 12. juni, da en Touran totaludbrændte i nødsporet tæt ved Lillebæltsbroen og skabte kilometerlange køer, samt 16. juni da brandvæsnet nåede at slukke en brand, der udviklede sig i motorrummet på en Touran i Århus. Peugeot valgte tidligere på ugen at indkalde alle 24.000 danske Peugeot 307 modeller til sikkerhedstjek efter at fire danske Peugeot 307 biler var brudt i brænd og tre andre havde fået smelte skader, mens de holdt parkeret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her