En dansk militærkolonne blev i dag klokken 7.35 ramt af en vejsidebombe cirka 30 kilometer nord for Camp Danevang. Soldaterne, som var på vej nordpå mod en gammel kaserne for at destruere en sprængladning fra et fly-missil, slap uskadte fra angrebet. Kun en lastbil blev beskadiget i angrebet. To patruljer blev tilbage i området for at sikre gerningsstedet, mens resten af kolonnen fortsatte mod kasernen. Angrebet på vej tilbage En time efter den første bombe kørte en patruljevogn fra den gamle kaserne tilbage til gerningsstedet, men blev bremset af endnu en vejbombe tre kilometer før de nåede frem til kollegaerne, hvor den første bombe sprang. Også denne vejbombe slap soldaterne uskadte fra. De to områder, hvor bomberne sprang, er nu omringet af irakiske politistyrker og britiske eksperter er i gang med at undersøge, hvilken type ammunition, der er brugt til bomberne. Fanget i stammefejde I går var en gruppe danske soldater også i fare, da de kørte gennem byen Ad Dayr 50 kilometer nord for Camp Danevang, samtidig med at en stammefejde var brudt ud i byen. Kuglerne fløj om ørerne på soldaterne, der måtte tilkalde forstærkning fra bataljonen som straks sendte flere pansrede køretøjer til deres undsættelse. Det viste sig senere at syv stammemedlemmer var blevet dræbt og flere sårede i fejden, hvis årsag endnu er ukendt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























