Præster protesterer mod udvisning

Selv om Johns sag om asyl er færdigbehandlet, og han står til udvisning til Syrien, har integrationsminister Rikke Hvilshøj åbnet et nyt håb om, at han måske kan blive i Danmark.   Foto: Jens Dresling
Selv om Johns sag om asyl er færdigbehandlet, og han står til udvisning til Syrien, har integrationsminister Rikke Hvilshøj åbnet et nyt håb om, at han måske kan blive i Danmark. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

En lang række præster og almindelige borgere har de seneste uger protesteret mod, at en ung kristen konvertit skal udvises til Syrien, hvor han frygter familiens hævn. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) har åbnet en dør på klem, da hun lod forstå, at familiær forfølgelse af »særlig intensiv karakter« godt kan føre til asyl i Danmark. Sag kan genoptages Dermed er der basis for at genoptage sagen om John, en 18-årig kristen konvertit, der skal udvises til Syrien, mener Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr. Han stillede 13. juni et skriftligt spørgsmål til ministeren, hvori han ville vide, om Danmark er forpligtet til at beskytte personer, der var i fare for alvorlige repressalier fra familiens side, fordi de er konverteret fra islam til kristendommen. Af Rikke Hvilshøjs svar fremgår det, at selv om en person bliver forfulgt af sin egen familie, så giver det som udgangspunkt ikke ret til at opnå opholdstilladelse i Danmark, men integrationsministeren åbner alligevel en mulighed for at give asyl på grund af familiær forfølgelse, hvis det har en tilstrækkelig »intensiv karakter«, og »hvis myndighederne er vidende om overgrebene og tolererer disse«. Nødråb Det er måske også 315 præsters og provsters 'nødråb', der har haft en effekt. Flere biskopper har skrevet til ministeren om sagen, og 3.000 borgere har foreløbig underskrevet det protestbrev, der vil tilgå Rikke Hvilshøj. Aktionen er et forsøg på at ændre den udvisning, som allerede foreligger i sagen om John, der er født af syriske forældre, men aldrig selv har sat sine ben i Syrien. Dog har han en stor slægt i landet, som han frygter vil forfølge ham for familiens ærestab. John har er født og opvokset i Yemen, hvor hans forældre levede i illegalt eksil, fordi faderen er medlem af den fundamentalistiske bevægelse Det Muslimske Broderskab, der ikke er velset i Syrien. I 2001 opdagede de yemenitiske myndigheder hans falske pas, og familien flygtede til Danmark, hvor den søgte asyl. Frygter familien I Danmark besluttede John at blive kristen, men frygtede sin families reaktion. Han stak af fra det asylcenter, hvor familien boede, og har ikke siden haft kontakt med sine forældre. I 2003 lod John sig døbe af sognepræsten i Maarum sogn, Roar Lavik, der også har taget initativet til underskriftindsamlingen. »Johns ønske om at blive døbt har intet at gøre med, at han vil gavne sin egen sag, som de har insinueret i Udlændingestyrelse. Jeg har aldrig mødt så intenst et ønske om at blive døbt. Hvad er det efterhånden for et samfund, vi lever i?« spørger Roar Lavik. I præsternes 'nødråb' til ministeren hedder det blandt andet: »Hvordan kan vi undskylde, at vi sendte jøder retur til koncentrationslejre i Nazityskland, når vi i dag sender kristne til forfølgelse og æresdrab i muslimske lande«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her