»Det må være det projekt, hvor jeg har været med til at vende flest sten, før vi traf beslutningen«. Selv om Bent Larsen ikke direkte har haft det københavnske lønkaos inde på livet, blinkede advarselslamperne, da han som formand for Trafikudvalget i Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) for nylig besluttede at hyre virksomheden Accenture til at udvikle et nyt elektronisk rejsekort. Accenture del af konsortium Bent Larsen skynder sig at indskyde, at Accenture kun står for en lille del af det konsortium, der skal udvikle rejsekortet. »Men firmaet har nogle hollændere og amerikanere, der er meget skrappe til specielle ting til det elektroniske rejsekort, og det har de været meget dygtige til andre steder«, siger han. Bedømt på det seneste års bøvl og ballade med de københavnske lønudbetalinger har HUR god grund til frygt og bæven. Accenture er formentlig det selskab, der har høstet mest kritik for dets måde at løse en tidligere ren offentlig opgave på. Siden de første skæve lønudbetalinger i fjor viste sig, har en lavine af eksempler på fejlagtige lønsedler udløst grænseløs irritation blandt kommunens medarbejdere. 'En meget ærgerlig sag' Balladen kulminerede, da Københavns Borgerrepræsentation for en måned siden satte Accenture fra bestillingen. »Det er helt klart, at det er en meget ærgerlig sag, der har givet os ridser i lakken. Vi har tydeligvis en opgave med at rette op på vores image efter den her«, siger kommunikationschef Claus Wilkki fra Accenture. Den multinationale virksomhed har globalt 110.000 ansatte, heraf 460 her i landet, hvor firmaet har haft adresse siden 1987. Her er Accenture etableret som et interessentskab, hvis regnskab ikke offentliggøres. Accenture Denmark Holding A/S fungerer som såkaldt managing partner, og havnede i fjor med røde tal på bundlinjen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























