Et par mistænkelige breve til USAs ambassade fik i dag politiet på ekstra arbejde i tre kvarter. Det var to breve i A5-størrelse, der vakte mistanke og fik Forsvarets Ammunitionstjeneste i aktion. Dag Hammarskjölds Alle blev afspærret i tre kvarter, mens brevene blev gennemlyst. De viste sig at være ganske ufarlige og kort efter klokken 11 var gaden åben igen. Der er indført parkeringforbud foran ambassaden og der er også stillet et trådhegn på to meters højde ud på fortorvet, der skal omkranse ambassaden i de kommende dage, hvor der ventes besøg af demonstranter og måske også andre aktioner. Maksimal sikkerhed Ifølge chefinspektør Per Larsen, Københavns Politi, er der maksimal sikkerhed i forbindelse med præsidenten Bush´ besøg i København i aften og frem til i morgen eftermiddag, hvor han letter fra Kastrup med kurs mod G8-topmødet i Skotland. »Den er oppe at ringe med klokken i max-feltet,« siger han til Radioavisen. Han vurderer at sikkerheden er mere omfatende end ved det hidtil eneste besøg fra en amerikansk præsident, Bill Clintons besøg i 1997, hvor 1.400 betjente var udkommanderet til at passe på præsidenten. »Vi lever i en verden efter 11. september, og det betyder at sikkerheden er et større spørgsmål,« siger han. Ambassaden yndet udflugtsmål USAs ambassade forventes at blive et yndet mål for demonstrationer og andre aktioner i de kommende dage. Den formentlig største demonstration i forbindelse med præsidentens besøg i Danmark tager sit udgangspunkt ved ambassaden i morgen kl. 14. Politiet opfordrer alle, der planlægger demonstrationer i forbindelse med præsident Bushs besøg, til at kontakte politiet og få en dialog om arrangementerne. Det giver mulighed for en mere blød optræden fra ordensmagtens side. »Når vi ved, hvad folk har i tankerne, har vi også mulighed for at anlægge en mere afslappet attitude«, siger chefinspektør Per Larsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























