Røde Kors: Forsikringer om Guantánamo var udenomssnak

Dansk Røde Kors' generalsekretær mener, at George W. Bush snakkede uden om den centrale problemstilling i forhold til fangerne på Guantánamo. - Foto: Thomas Borberg
Dansk Røde Kors' generalsekretær mener, at George W. Bush snakkede uden om den centrale problemstilling i forhold til fangerne på Guantánamo. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Selv om USA's præsident, George W. Bush, gav sig tid til at forklare sin holdning til Guantánamo-fangerne, høster han ingen ros fra Dansk Røde Kors' generalsekretær, Jørgen Poulsen. Han hæfter sig ved, at præsidenten helt undlod at kommentere organisationens centrale kritik, nemlig at fangerne ikke behandles i overensstemmelse med Genèvekonventionerne. »Ved at fortælle om, at de får god mad og en fin behandling, signalerer han klart, at der er andre ting, han ikke vil tale om. Det viser, at han ikke vil efterleve konventionerne, før han bliver tvunget til det af den amerikanske højesteret«, siger Jørgen Poulsen. 'De behandles godt' I et indlæg på pressemødet på Marienborg valgte Bush selv at knytte et par kommentarer til situationen på Guantánamo. Han understregede, at fangerne behandles godt, og at der er fuld gennemsigtighed, da Røde Kors har adgang til inspektionsbesøg. Desuden oplyste han, at man endnu ikke har besluttet, om sagerne skal køre ved civile eller militære domstole. »Så snart regeringens jurister har truffet en beslutning, vil vi tage fat på at give folk en fair og åben rettergang«, sagde præsidenten. Lettere for diktatorer Men Jørgen Poulsen påpeger, at Røde Kors' vigtigste kritik hverken drejer sig om fangernes fysiske forhold eller spørgsmålet om civile eller militære domstole. Og ved at undlade at omtale Genèvekonventionerne gør han det lettere for diktatorer og despoter over alt på kloden, der ønsker at se stort på de internationale regler om behandling af krigsfanger, mener Jørgen Poulsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her