Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) kan ændringer i det danske klima betyde langt større risiko for oversvømmelser, end Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) forudser. Da al dansk planlægning bygger på DMI's prognoser, kan ændringer få store konsekvenser for både beboere i lavtliggende områder og for landbruget. Voksende vandstand i vandløb og søer på grund af mere regn kan give oversvømmede haver og huse. Samtidig risikerer landbruget nye skærpede miljøkrav, hvis det viser sig, at udvaskning af næringsstoffer bliver større, end i dag. Mens DMI forudser en stigning i nedbøren på 30-50 mm de næste 100 år, så tyder DMU's tal på, at nedbøren kan blive to-tre gange større.
Klimaændringer kan skabe flere oversvømmelser
Lyt til artiklen