Området omkring Amalienborg i København blev her til eftermiddag spærret af i tre timer på grund af en mistænkelig sort kuffert, der var efterladt på slotspladsen. Kufferten viste sig dog at være uskadelig og indeholdt personlige ejendele, oplyser København Politi. Tasken stod ved gæstepalæet Christian VII's Palæ, og det var en af garderne, der alarmerede politiet ved 14.30-tiden mandag. Beskudt fire gange Herefter sendte politiet bomberyddere med deres rullemarie ind for at undersøge tasken. Tasken blev beskudt fire gange før den gik op og afslørede, at den var fuld af tøj. Klokken 17.30 fik turisterne igen fri bane, da politiet ophævede afspærringen.
Taske på Amalienborg var fyldt med tøj
Lyt til artiklen