Reklame opfordrer unge til vild druk

Lyt til artiklen

I en reklame forklarer handelsskolestudenter, hvordan de drak 25-30 genstande og vågnede op helt friske uden tømmermænd dagen efter, fordi de tog kaktuspiller før og efter drukturen. Annoncen falder Forbrugerrådet for brystet. Afdelingschef Villy Dyhr kalder det »dybt problematisk«, at firmaet bag pillen Nopal Party Cactus dermed opfordrer unge til at drikke gigantiske mængder alkohol: »Unge risikerer forgiftning og i værste fald døden ved at drikke så meget. Vi har intet imod en pille, der lindrer tømmermænd, men vi har noget imod budskabet om, at 17-årige kan drikke så meget uden risiko«. Frisk efter studenterfesten Annoncen var i metroXpress sidste uge. Den viser fire studenter, der skråler og skåler. I teksten står: »Det er utroligt. Jeg er jo helt frisk, udbrød René, handelsstudent fra Tietgen Skolen i Odense, da han vågnede op efter studenterfesten. Jeg fik mindst 25-30 genstande, og jeg har ingen tømmermænd. Det er unaturligt«. Firmaet beklager Forbrugerrådet har bedt et udvalg, som tjekker reklamer, der opfordrer til druk, om at gribe ind. Firmaet bag pillen, TD of Scandinavia, beklager annoncen. »Fremover vil vi ikke sætte produktet i sammenhæng med personer, der opfører sig i strid med Sundhedsstyrelsens råd om alkohol«, siger butiksbestyrer Morten Mejnholt. Ifølge overlæge Finn Zierau fra Bispebjerg Hospital er der »rimelig« dokumentation for, at udtræk fra Nopal-kaktus kan dæmpe irritationen i hjernen, der giver kvalme, ubehag og hovedpine.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her