Presset på landbrugskommissær Mariann Fischer Boel er øget, efter at et flertal af de 732 EU-parlamentarikere nu har underskrevet en erklæring om stop for transporter af kvæg til Mellemøsten. Det mener EU-parlamentariker Dan Jørgensen (S) og JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde. Dyr mishandlet Emnet tiltrak sig stor opmærksomhed tidligere på året, da dyreværnsfolk kunne fremvise billeder af dyr, som blev mishandlet under transport. Formålet med transporten af levende kvæg er primært, at det kan halalslagtes i Mellemøsten. EU bruger årligt omkring 60 millioner euro (446 mio. kr.) i eksportstøtte til firmaer, der sender dyr af sted på rejser, som normalt ikke varer under seks-ti dage.
Flertal i EU-Parlamentet mod dyretransporter
Lyt til artiklen