Det er tvivlsomt om den gamle SS-nazist Søren Kam bliver udleveret fra Tyskland til Danmark. Han er sigtet for at have deltaget i likvideringen af redaktør Carl Henrik Clemmensen i 1943. Men nu har Tysklands forfatningsdomstol i Karlsruhe omstødt den tyske lov om EU's fælles arrestordre, skriver Ritzau. Afgørelsen betyder, at mennesker med tysk pas, der er mistænkt for lovovertrædelser i andre EU-lande, foreløbig ikke vil blive udleveret. Det betyder, at en udlevering af den danskfødte Søren Kam ikke kan gennemføres. Flygtede til Tyskland Efter befrielsen forsvandt Søren Kam til Tyskland, der gav ham statsborgerskab og dermed beskyttede den gamle nazist fra blive retsforfulgt for sine forbrydelser. Søren Kam var under besættelsen nazist og aktiv i SS, og han var i august 1943 med, da en gruppe SS'ere bortførte Clemmensen. Redaktøren blev fundet likvideret med otte skud i Lundtofte ved Lyngby. Udleveringer er i strid med tysk lov De danske myndigheder har krævet Søren Kam udleveret gennem en europæisk arrestordre. Tyskland implementerede EU's arrestordre via lov i august i fjor, hvorved tyske statsborgere for første gang kunne udleveres til retsforfølgelse i udlandet. Men nu fastslår en tysk forfatningsdomstol, at EU's arrestordre er i strid med grundlovssikrede borgerretigheder. Dommerne gav en terrormistænkt tysk-syrer medhold, der havde klaget til domstolen for at forhindre at blive udleveret til retsforfølgelse i Spanien. Afgørelsen betyder, at mennesker med tysk pas, der er mistænkt for lovovertrædelser i andre EU-lande, foreløbig ikke vil blive udleveret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























