Ekspert: Danmark er næppe et mål

En ekspert i internationale konflikter siger, at Danmark næppe behøver frygte, at de hemmelige tjenester bliver infiltreret af terrorister.
En ekspert i internationale konflikter siger, at Danmark næppe behøver frygte, at de hemmelige tjenester bliver infiltreret af terrorister.
Lyt til artiklen

Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, har ligesom de amerikanske efterretningstjenester søgt efter nye folk med kendskab til mellemøstlige og nordafrikanske kulturer og sprog. I USA frygter man, at det akutte behov for at rekruttere kan resultere i infiltration fra terrorgrupper. Alligevel mener ekspert i internationale konflikter, Peter Viggo Jacobsen fra Dansk Institut for Internationale Studier, ikke, at Danmark har grund til frygt: »Det siger sig selv, at når du skal bruge mange mennesker med kort varsel, så er der større risiko for, at du får de forkerte ind«. Proportioner »Men omvendt er der også et størrelsesforhold, der gør sig gældende, når du sammenligner Danmark med USA. Når de tager mange ind, så tager de rigtig mange ind, mens vi relativt set tager færre mennesker ind og derfor også skal tjekke færre. Så risikoen i de danske efterretningstjenester er nok mindre«. Men er eventuelle mellemøstlige ansøgeres baggrund ikke også meget sværere at tjekke? »Det er den helt sikkert, fordi disse miljøer har været noget nær lukket land og ikke har haft den stor bevågenhed fra vores efterretningstjeneste før terrorangrebet 11. september 2001«. IndoktrineringKan man ikke også risikere, at man rekrutterer en mand, som så senere bliver overbevist om, at han arbejder for den forkerte side? »Jo, men når du tager sådan et job, så vil din arbejdsplads også i høj grad forsøge at indoktrinere dig og give dig bestemte værdier. Så hvis du ikke er plantet, så er risikoen for, at du bliver omvendt undervejs, noget mindre. Fordi du bliver oplært i den rette tro, når først du kommer inden for organisationens rammer«. »Men under den kolde krig blev nogle af de meget berømte britiske spioner rekrutteret af Sovjetunionen, mens de var inde i systemet. De blev så desillusionerede, at de valgte at blive dobbeltagenter. Så det er muligt«. Begrænset gevinstTror du, at nogle af disse terrororganisationer er så avancerede, så de kunne finde på at prøve at plante en mand i en efterretningstjeneste? »Ja, selvfølgelig kunne de det. Men hvis du skal have en person ind i en efterretningstjeneste, så er det en langtidsinvestering. Så spørgsmålet er, hvor man helst vil brænde sådan en investering af«. »De vil selvfølgelig prøve at komme ind der, hvor der er adgang til meget materiale. I Danmark er det begrænset, hvad der er at se på, så hvis jeg var al-Qaeda, ville jeg fokusere på de store lande såsom England og USA, der er de centrale aktører på denne her bane«. Så vi skal ikke frygte terrorister i vores efterretningstjeneste? »Der er altid en risiko, men det er ikke noget, der kan få mig til at sove uroligt om natten. Ligesom jeg heller ikke går og er bange for, at de sprænger Nørreport Station i luften i morgen«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her