Danmark frikendt for tortur

Afgørelsen kunne ikke være spinklere, da Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg torsdag frikendte de danske justitsmyndigheder for at have overtrådt forbuddet mod tortur. Tre dommere - den græske, den cypriotiske og den belgiske - ville dømme Danmark. Men et flertal på fire dommere - den danske, den kroatiske, den bulgarske og den russiske - afviste klagen fra den tidligere OL-svømmer Peter Rohde. Han er psykisk skadet efter mere end 11 måneders isolationsfængsling i en narkosag, hvor han endte med at blive frifundet. Hans forsvarer, Merethe Stagetorn, er tydeligt skuffet over at tabe sagen i Strasbourg, når hun nu var så tæt på at vinde: »Det er noget af det sureste, en forsvarer kan få - sådan en afgørelse, hvor der er fire dommere for at frifinde Danmark og tre for at dømme. Men der er ikke andet at sige, end at jeg må tage det til efterretning. Det er det endelige punktum for den sag«, siger hun. Kokain i papaya »Dagen i morgen ville nok ikke have set meget anderledes ud for Peter Rohde, hvis vi havde fået medhold, ud over at han havde fået en officiel undskyldning. Men måske kunne det give anledning til en ny forhandling med staten om yderligere erstatning«, siger advokaten. Peter Rohde klagede til Menneskerettighedsdomstolen, efter at både byret, landsret og Højesteret havde afvist, at han var blevet udsat for tortur eller umenneskelig og nedværdigende behandling i kraft af den lange isolationsfængsling. Han blev anholdt i december 1994, efter at der var fundet seks kg kokain i en sending papaya-frugter fra Brasilien til hans firma. Han sad varetægtsfængslet i 518 dage - heraf 351 dage i isolation - indtil et nævningeting i maj 1996 frifandt ham i narkosagen, men dømte ham for groft skattesvig. En knækket mand Den tidligere topidrætsmand kom ud af fængslet som en knækket mand. Retspsykiatrisk Klinik har fastslået, at han blev psykisk syg og formentlig kom til at lide af paranoid psykose - sindssygdom med vrangforestillinger. Han har Højesterets ord for, at varetægtsfængslingen er hovedårsagen til hans tilstand. Men de danske domstole fandt alligevel, at behandlingen havde været forsvarlig, og pegede blandt andet på, at han adskillige gange var blevet tilset af sygeplejersker og læger i fængslet. Også Menneskerettighedsdomstolen lægger stor vægt på de forhold, Peter Rohde havde i fængslet. Han var ikke totalt afskåret fra omverdenen. Der var et fjernsyn i cellen. Han havde adgang til at læse aviser, og han fik ugentlige besøg af sin mor og sine venner. Selv om han var udelukket fra omgang med andre indsatte i fængslet, havde han daglig kontakt med personalet. Han blev undervist i engelsk og fransk, havde samtaler med fængselspræsten og blev tilset af både socialrådgiver, psykoterapeut, læge og sygeplejerske. Tilsyn var o.k. På den baggrund mener domstolen, at isolationsfængslingen i sig selv ikke var en overtrædelse af forbuddet mod tortur i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel tre. Domstolen finder heller ikke, at fængselsmyndighederne krænkede Peter Rohdes menneskerettigheder ved ikke at holde tilstrækkeligt øje med hans mentale tilstand. Dommerflertallet mener, at tilsynet var godt nok. Samtidig peger dommerne på, at hverken sundhedspersonalet eller de familiemedlemmer, som besøgte ham i fængslet, observerede væsentlige psykiske problemer hos ham. De tre dommere, som ville dømme Danmark, mener derimod, at tilsynet ikke var godt nok, og at staten bærer ansvaret for det. Rohde i udlandet Peter Rohde blev informeret af sin forsvarer om afgørelsen. »Det er meget betegnende for hans situation, at hans svar var bare et 'nå'«, siger Merethe Stagetorn. Han er flyttet til udlandet, men hun vil ikke røbe, hvor han opholder sig. »Jeg har lovet ikke at sige, hvor han bor. Alt, hvad jeg kan sige, er, at han har det ikke godt, og at han ikke er i Danmark«, siger advokaten. Efter Peter Rohde-sagen har Folketinget bestemt, at isolationsfængsling højst må vare tre måneder. Grænsen kan kun overskrides i undtagelsestilfælde.