DSB vil veje passagererne i S-tog

- Tegning: Anne-Marie Steen Petersen
- Tegning: Anne-Marie Steen Petersen
Lyt til artiklen

Nede i Karlsruhe arbejder 175 ansatte i firmaet Init - Innovation in traffic systems AG - på et nyt elektronisk system. En form for badevægt i overstørrelse. Systemet skal bruges til at veje passagererne i DSB's S-tog. Derved slipper man nemlig for at tælle dem så tit, fortæller økonomidirektør Claus Nielsen fra DSB S-tog. »Systemet måler vægten i toget. Når vi samtidig ved, hvor toget er på det givne tidspunkt, kan vi ud fra en model regne os frem til, hvor mange passagerer der er med toget, og derved kan systemet afløse vores perrontællinger«. Tungere om vinteren Modellen skal nok justeres flere gange i sæsonen, vurderer han. »Hvis vi for eksempel går ud fra, at en gennemsnitspassager vejer 72 kilo i juli, skal vi nok lægge nogle kilo til i vintermånederne«. Her lægger Claus Nielsen bogstaveligt talt vægt på, at folk ifører sig tungere overtøj. Måske skal han forberede sig på, at der også kan vise sig andre årsager til, at gennemsnitspassageren omkring juletid tynger lidt ekstra på skinnerne. Økonomidirektøren mener ikke, at det nye system levner mulighed for, at DSB ændrer takstsystemet til eksempelvis et klip per 40 kilo. Ej heller at passagererne kan komme i situationer, hvor de bliver afbrudt i krydsogtværsen, fordi konduktøren mener, at nogle passagerer skal over i en tilstødende vogn for at udligne trykket. Men han erkender, at der i teorien kan opstå overvægt. »Ja, selvfølgelig er der en grænse. Hvis et tog er fuldstændig proppet. Men så vil sikkerhedssystemet sætte ind, og så kan toget slet ikke køre«, forsikrer han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her