En gruppe indsatte i Vridsløselille Statsfængsels afdeling D3 vil gerne afsone i en stoffri afdeling. Men det kan de ikke få lov til. For selv om afdelingslederen var med på idéen, mener fængslets ledelse ikke, at der er overskud til at administrere endnu en specialafdeling. Talsmand er rystet Syv ud af fængslets tretten afdelinger er i forvejen specialafdelinger, forklarer fængselsinspektør Troels Bloch. »Hvis man skulle til at bortvise en indsat, så er det ikke sikkert, at der er et sted at bortvise dem til«, siger Troels Bloch og peger på den situation, hvor en indsat i en stoffri afdeling bliver taget med stoffer i en urinprøve. Desuden er fængselsinspektøren bekymret for de resterede pladser i fængslet, hvis alle de velfungerende indsatte samles i selvstændige afdelinger. Talsmanden for de indsatte, Thomas Holm, er rystet over begrundelsen: »Er det rimeligt, at vi skal gå rundt i hashtåger?«, spørger han. I alt har 35 indsatte sagt, at de gerne regelmæssigt vil aflevere urinprøver, mod at de til gengæld sikres mod narko på afdelingen, fortæller Thomas Holm. SF tager sagen op SF's retsordfører, Anne Baastrup, vil ikke sidde de indsattes ønske om narkofrihed overhørig. »Jeg synes, at det er fuldstændig urimeligt, at man ikke kan afsone i et miljø uden narko, hvor svage sjæle kan lade sig friste, og hvor man kan komme til at opbygge sig en kæmpegæld. Hvis man vil, at folk skal kunne se en fremtid og en anden tilværelse foran sig, så skal der gøres noget ved narkoproblemet i fængslerne«, siger Anne Baastrup. Efter sommerferien vil hun bede justitsminister Lene Espersen (K) om at forklare, om det er regeringens politik at lade narkomaner gå op og ned ad indsatte, der forsøger at holde sig stoffri.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























