En mand er død på Rigshospitalet i København af sine forbrændinger efter en brand i en landejendom på Markmosen i Jerslev på Vestsjælland. Ejendommens kvindelige beboer er indlagt på Rigshospitalet med skader efter branden, men skulle ifølge politiet i Kalundborg ikke være i livsfare. Kriminalinspektør Asger Larsen i Kalundborg vil intet sige om brandens opståen, før brandstedet er undersøgt af politiets teknikere. Undersøger muligt opgør Den dræbte mand er ikke endeligt identificeret, men der er formentligt tale om en 39-årig mand, som muligvis stod i et kæresteforhold til den 33-årige kvinde. Kriminalinspektøren vil således ikke sige, om der kan have været tale om et opgør mellem de to, eller om en af dem kan have påsat den voldsomme brand. Manden skal obduceres, inden kriminalinspektøren vil udtale sig om dødsårsagen. Branden opstod i huset på Markmosen 9. Brandvæsen og ambulancer blev tilkaldt til landejendommen efter melding om ild i huset og en forbrændt mand liggende på gårdspladsen. Den ene ende af huset udbrændte helt, efter hvad der lignede en eksplosion. Rygter på stedet lød, at der måske var tale om et ægteskabeligt opgør. Dette vil kriminalinspektør Asger Larsen ikke komme ind på. »Det ville være gætterier. Vi sikrer os, at alt bliver grundigt undersøgt, i fald der er sket noget kriminelt«, siger kriminalinspektøren.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.