På klistermærker klistret op i det indre København hænges folketingsmedlem Kamal Qureshi, SF, ud som mulig terrorist og bombemand. Et af klistermærkerne blev fundet på en telefonboks i Studiestræde. »Jeg tænkte straks: Det er dog for groft«, siger Christian Nørgaard. Han fik øje på mærkatet, da han kom for at hente sin cykel. Mulig terrorist? På mærkatet er der et billede af Kamal Qureshi og teksten: »Er denne muslimske pakistaner og danskerhader en mulig terrorist og bombemand???«. Han pillede mærkatet af og ringede til politiet. »Men kriminalbetjenten sagde, at den slags ville de hverken spilde tid eller papir på«. Skriftlig anmeldelse Da Politiken kontaktede kriminalpolitiet i København, lød der andre toner. »Vi vil gerne se en skriftlig anmeldelse fra finderen og også gerne have klistermærket«, sagde vagtleder Michael Poulsen. Han tilføjede, at det var en fejl ikke at tage mod anmeldelsen. »Det beklager jeg«. Kamal Qureshi er foruroliget over det hadske angreb: »Når nogen går efter min person på den måde, så får kategorien dem-og-os en helt ny dimension«. »Det er også personligt ubehageligt«, tilføjer han. Klart strafbart »Mærkatet er et utrolig groft angreb«, siger Niels-Erik Hansen, der leder Dokumentations- og Rådgivningscentret om racisme. »Mærkatet sætter ham i bås med terrorister, og det er helt klart strafbart«. Niels-Erik Hansen finder det særlig groft, at mærkatet er sat op kort tid efter bombeattentaterne i London. »De puster til en latent farlig situation«, siger han og henviser til flere rudeknusninger og chikane af muslimer efter terrorangrebet i New York 11. september 2001.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























