Per Stig udsender regelsæt for gaver

Udenrigsministeriet har udsendt et regelsæt for modtagelser af gaver, så 'der fremover ikke er tvivl' om, hvad medarbejdere må tage imod. - Arkivfoto: Nicolai Svane
Udenrigsministeriet har udsendt et regelsæt for modtagelser af gaver, så 'der fremover ikke er tvivl' om, hvad medarbejdere må tage imod. - Arkivfoto: Nicolai Svane
Lyt til artiklen

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) samler nu alle sit ministeriums skrevne - og uskrevne - regler for modtagelse af gaver i ét sæt retningslinjer. Det sker efter kritikken af Udlændingestyrelsens omstridte gavepraksis. Per Stig Møller skriver i et svar til Enhedslistens integrationsordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, at det nye, samlede regelsæt kommer, »så der ikke kan herske tvivl om reglerne for medarbejdernes modtagelse af gaver fra kunder og samarbejdspartnere«. 'Gælder for alle' »Retningslinjerne gælder for alle medarbejdere ansat eller lønnet af Udenrigsministeriet eller repræsentationerne, herunder lokalt ansatte og kontraktansatte rådgivere på bistandsområdet. Retningslinjerne fastslår, at medarbejderne ikke må modtage gaver eller andre tjenester, der kan påvirke deres funktion, arbejdsindsats eller dømmekraft. Medarbejderne vil i andre situationer kunne acceptere almindelig gæstfrihed og små gaver«, siger udenrigsministeren. Med små gaver forstås gaver af »begrænset værdi«, og det er overladt til den enkelte medarbejder at vurdere, om en gave falder inden for denne kategori. Rammer fastsættes lokalt Cheferne i udetjenesten skal dog fastlægge rammerne for, hvad der lokalt kan betragtes som acceptabelt. Repræsentationerne kan således fastsætte skærpede regler, hvis de lokale forhold tilsiger det. Hvis en medarbejder er i tvivl om, hvorvidt en gave falder inden for rammerne, skal han eller hun rådføre sig med sin chef. »Der skal udvises skærpet opmærksomhed i de tilfælde, hvor en medarbejder træffer afgørelser i forhold til en tredjemand eller er involveret i indkøb af varer eller tjenesteydelser til ministeriet«, siger Per Stig Møller. Jubilæumsgaver tilladt Udenrigsministeriets ansatte vil dog stadig kunne modtage gaver i forbindelse med markering af jubilæum, personlige mærkedage og til- og fratrædelse. Rigsrevisionen undersøger for øjeblikket Udlændingestyrelsens gavepraksis, efter at det er kommet frem, at visse virksomheder og fodboldklubber, som løbende har haft brug for arbejdstilladelser til udenlandske medarbejdere, kunne aftale tid hos en medarbejder i Udlændingestyrelsen og således undgå den ventetid, der ofte er i styrelsens publikumsekspedition, mens andre brugere ikke har haft denne mulighed. Styrelsen er samtidig blevet beskyldt for at have modtaget gaver ved behandlingen af disse sager.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her