Møller jager surfere væk

Lyt til artiklen

Surferfolket frygter, at 'deres sted' ud for Hanstholm er ved at blive ødelagt af en opfyldning til vindmøller, der skal strække sig over en kilometer og nå 130 meter ud i havet. Nu har de samlet 3.000 underskrifter på en protest imod anlægget og peger på, at projektet kan blive en dyr omgang for folk i kommunen, hvis surferne bliver væk. 'Et unikt sted' Indsamlingen af protester imod vindmølleanlægget er indledt af Lars Petersen fra Klitmøller. »Det er et helt unikt sted, der er i fare for at blive ødelagt«, siger han til DR Midt & Vest. En surfervenlig modstander af havneudbygningen påpeger, at surferne også lejer sommerhuse, faktisk en fjerdedel af udlejningerne i området til en værdi af over 44 millioner kroner om året. Surfer-tilflyttere Desuden er 75 tilflyttere i området kommet alene på grund af bølgerne, påpeger formanden for windsurferklubben Nasa, Ib Frederiksen, Klitmøller. »Stranden ved Roshage giver over halvdelen af de mulige surfdage i Thy og får besøg af 25.000 windsurfere om året«, skriver han i et læserbrev i Thisted Dagblad. 'De sparer på pengene' Men fra den politiske front får surferne ingen god vind. Der skal mere til at ryste såvel den lokale turistorganisation som politikere på stedet. »Windsurferne i deres campere sparer på pengene, og området ved Klitmøller længere mod syd er et vigtigere område for surfere«, påpeger Jørgen Hansen, der er direktør for Midt-Nord Turisme. Fluer fra minkfarme og lugt fra svin er værre konflikter mellem erhvervslivet og turismen, mener han. »Det bliver ikke et slag mod surferne, og det er ikke dem, der er størst indtjening på«, siger han til Ritzau. V: Havnen er et erhvervsområde En af de lokale politikere, medlem af økonomiudvalget Anders Andersen (V), blæser også på underskrifterne. Han påpeger, at havnen først og fremmest er et erhvervsområde og desuden et godt område at sætte vindmøller op på. Underskrifter kan ikke ændre hans holdning, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her