Politiet går ind i Radio Holger-sag

Lyt til artiklen

Politiet går nu ind i sagen om den københavnske lokalstation Radio Holger. Ejeren Kaj Vilhelmsens udtalelser skal undersøges for at se om de overskrider straffeloven. Politi: Dårlig timing Der har ikke været nogen politianmeldelser mod Kaj Vilhelmsen eller Radio Holger endnu, men chefinspektør fra Københavns Politi siger til Radioavisen, at politiet selv går ind i sagen på mandag. »Umiddelbart synes jeg, at udtalelserne lyder grove, og jeg synes, også at timingen er utrolig dårlig, når man tænker på, at vi forsøger med noget forsoning, når vi netop nu prøver at danne fælles front mod terroristerne, som vi har oplevet dem i London. Vi vil gøre det, at vi vil vurdere, om det umiddelbart skulle være en overtrædelse af straffeloven«, siger chefinspektør Per Larsen fra Københavns Politi til Radioavisen. Kaj Vilhelmsen har i Radio Holger i denne måned blandt andet sagt, at terroren skal bekæmpes ved 'enten at fordrive alle fremmede muhamedanere fra Vesteuropa, så de ikke kan komme til at lægge bomber eller at udrydde de fanatiske muhamedanere, det vil sige at slå en betydelig del af de muhamedanske indvandrere ihjel'. I aktion mandag Ligestillingsordfører Kamal Qureshi fra SF mener, at politiet burde gribe fat i sagen allerede nu, men Per Larsen vurderer ikke, at der er nogen fare for, at nogen vil følge op på opfordringen fra Kaj Vilhelmsen inden mandag. »Jeg håber ikke, folk tager den slags alvorligt. Jeg har en tyrkertro på, at folk godt kan skille tingene ad og ikke lader sig påvirke af den slags«, siger Per Larsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her