SF-rådmand i Aalborg går fra partiet

Lyt til artiklen

Interne uenigheder i SF Aalborgs bestyrelse fik torsdag partiets rådmand i kommunalbestyrelsen, Henrik Thomsen, til at træffe beslutning om at forlade partiet. Han fortsætter som løsgænger i byrådet. Dråben, der fik partiets kandidat til en borgmester- eller rådmandspost ved næste kommunalvalg til at gå, er ifølge hovedpersonen selv, at medlemmerne ikke kunne blive enige om med én stemme at sige nej til at godkende en stor budgetoverskridelse i forbindelse med opførelsen af en skøjtehal i byen. »Det er kulminationen på en lang række diskussioner, vi har haft«, siger Henrik Thomsen til Ritzau. Skøjtearena til 69 millioner kroner SF stemte for, da byrådet vedtog, at der skal opføres en skøjtearena til 69 millioner kroner i byen. Men nu - allerede inden byggeriet overhovedet er begyndt - er budgettet vokset til i alt mellem 90 og 100 millioner kroner. Henrik Thomsen mener, at SFs tre medlemmer af byrådet alle bør stemme nej til budgetoverskridelsen, men flertallet i SF Aalborgs bestyrelse vedtog på et ekstraordinært møde torsdag, at medlemmerne frit kan vælge, hvad de ville stemme på byrådsmødet 8. august. Ifølge SF Aalborgs næstformand, Mette Poulsen, har et flertal i bestyrelsen vurderet, at overskridelsens størrelse og art ikke er af en sådan karakter, at bestyrelsen vil gøre den til et 'kabinetsspørgsmål'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her