For talsmand Patrick Mac Manus fra Foreningen Oprør kom det ikke som den helt store overraskelse, at Københavns Politi tirsdag skred til sigtelse mod ham for at have overtrådt terrorloven. »Med baggrund i, at vi har forsøgt at fremprovokere debat igennem foreningens levetid på halvandet år, så kommer det måske ikke helt bag på os«, siger Mac Manus. Målet Med sigtelsen har han på mange måder opnået, hvad Foreningen Oprør har sat sig selv i verden for. Foreningen blev stiftet i februar i fjor og har som et af de fremmeste formål at »problematisere Krigen Mod Terror og de indskrænkninger af frihedsrettigheder, der følger i dens kølvand«. Ifølge TV-avisen har foreningen i dag omkring 700 medlemmer. Penge til PFLP og FARC Sidste efteråret skabte Foreningen Oprør postyr ved at holde en fest i Folkets Hus i København, hvor overskuddet skulle gå til den palæstinensiske organisation PFLP og den colombianske bevægelse FARC. FARC er Latinamerikas største guerillagruppe med 18.000 mand under våben. Bevægelsen har siden 1960'erne har ført krig mod den colombianske regering og finansierer sig blandt andet ved narkohandel og løsepenge fra gidseltagninger. Men samtidig har det været omdiskuteret, om det var rimeligt at placere den på USA's og EU's terrorlister. Colombiansk vrede Foreningen Oprørs samarbejde med FARC har vakt voldsom vrede i den colombianske regering, der i 2004 fik ambassadør Carlos Holmes Trujillo til at holde flere møder om sagen med embedsfolk i Justitsministeriet, blandt andet med henblik på at kræve udlevering til Colombia. Patrick Mac Manus har gjort sig bemærket på flere fronter i den offentlige debat og viste i juni en slags forståelse for attentatet mod integrationsminister Rikke Hvilshøj (V). »Så længe der ikke sker et folkeligt og demokratisk opgør med flygtningepolitikkens vedvarende skændsel, vil sådanne anslag egentlig ikke kunne komme bag på nogen«, skrev Mac Manus ifølge Weekendavisen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























