Hver uge vælger mellem fem og ti danskere at konvertere til islam. Og de bliver yngre og yngre, lyder det fra danske imamer og forskere. »Mellem en tredjedel og en fjerdedel af alle dem, der konverterer til islam i dag, er teenagere. Og det er en voldsom stigning i forhold til tidligere. Udviklingen går virkelig hurtigt i denne gruppe«, siger antropolog Tina G. Jensen fra Københavns Universitet. Muslimske kredse i Århus, Odense og København siger også, at konvertitterne bliver stadig yngre og udgør en stigende andel af de omkring 5.000 konvertitter, der findes i Danmark. Fascineret af muslimsk livsstil Sammen med religionsforsker Kate Østergaard er Tina G. Jensen i gang med et omfattende forskningsprojekt om danskere, der konverterer til islam. De har interviewet omkring 300 danske muslimer om deres valg, særligt i de områder, hvor danske børn lever side om side med muslimske. »Fællestrækket for de unge er, at de kommer fra områder, hvor der bor mange muslimer. De har venskaber med muslimer, der er knyttet tidligt, og de er fascinerede af de muslimske tanker og den muslimske livsstil. Derfor ligger islam lige for«, siger Tina G. Jensen. Kvinder konverterer fordi de bliver gift Det er stadig oftest unge kvinder mellem 20 og 30 år, der vælger at konvertere, og baggrunden er som regel ægteskab med en muslim. Men for en gruppe af helt unge mennesker bliver islam brugt som et ungdomsoprør: »Der ligger en ungdommelig protest over det at vælge islam. Ligesom man for tyve år siden var venstreorienteret for at være i opposition til det etablerede«, siger religionsforsker Kate Østergaard. En mindre kreds af danske konvertitter bekender sig ligefrem til islam i sin mest radikale fortolkning. Politiet undersøger for tiden, om der skal rejses straffesag mod folkene bag hjemmesiden tawhid.dk, hvor terror hyldes, og der henvises til internetsider for al-Qaeda. Hjemmesidens hovedmand er en 23-årig dansk konvertit. Ofte falmer denne form for nyreligiøsitet dog med tiden, siger Tina G. Jensen: »Det er typisk, at nye konvertitter vil være mere ekstreme i deres udøvelse af islam. Men folks religiøsitet ændrer sig over tid. Og mange af konvertitterne vil blive mere {rdquo}danske{rdquo}, når de har været muslimer i mange år«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne

Kronik af Michelle Skov Karantonis
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Den danske pizzaslice-hovedstad har fået sin egen digtersoldat
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























