Lad os starte med den nyeste vits på Slotsholmen, hvor store dele af den danske centraladministration holder til: Hvad er der på menuen i Finansministeriets kantine i dag?
»Skipperlabskovs«.
Den nye departementschef Christian Kettel Thomsen er nemlig uddannet skibskok.
Udnævnelsen - på hans 46-års fødselsdag - overraskede de færreste. Det var favoritten, der fik jobbet.
Siden 2002 har Christian Kettel Thomsen som departementsråd ledet det indenrigspolitiske område i Statsministeriet og var inden da i fem år afdelingschef i Finansministeriet.
Det lå lige for at lade ham efterfølge Karsten Dybvad som finansminister Thor Pedersens øverste embedsmand. Stak til søs
Men tilbage til kabyssen hos A.P. Møller. Som 17-årig stak Christian Kettel Thomsen 1976 til søs som skibsdreng for at blive kok. 1980-81 arbejdede han som skibskok på de lyseblå skibe og i to omgange (1981-82 og 1984-85) som hovmester.
Han sejler slet ikke længere. »Desværre. Jeg elsker vandet«, som han siger.
Christian Kettel Thomsen tog hf-eksamen i en pause i hovmesterjobbet og blev 1991 cand.polit. Samme år begyndte han som fuldmægtig i Finansministeriet. Hvorfor lige netop Finansministeriet?
»Nu er det ministerium jo altid interessant for en økonom, men for mig var det primært et job. I 1991 var der ikke mange ledige stillinger at få«, forklarer han.
Efter en kort tid 1993-94 i det hurtigt lukkede Ministerium for Erhvervspolitisk Samordning gik det hurtigt opad i Finansministeriet: ministersekretær 1994 for Mogens Lykketoft (S), kontorchef 1995, afdelingschef 1997 og så 2002 den vigtige post som statsminister Anders Fogh Rasmussens indenrigspolitiske chefrådgiver. Flid og dygtighed
Forudsætningerne for en sådan karriere er dygtighed og flid, og det attesteres fra alle sider.
Han er en slider. En kapacitet.
Dertil kommer, at han har nemt ved at omgås høj og lav. »Han forstår at få folk til at føle sig vel til mode«, siger en kilde. »Han er uhøjtidelig«, siger en anden. »Han bakker sine medarbejdere op«, siger en tredje.
»Han er krævende over for sig selv. Lige som han er det over for andre«, tilføjer Mogens Lykketoft. De færreste uden for de tre ministerier, han har arbejdet i, har hørt om Christian Kettel Thomsen. Han er den diskrete embedsmand, der ikke maser sig frem. Han vil gerne give journalister en baggrundsorientering, men bryder sig ikke om rampelyset. Måske godt det samme. Hans force er nemlig ikke at tale til forsamlinger.
For resten heller ikke at fortælle vittigheder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve ... »Four-zero?«, spørger Paula med hævede øjenbryn.
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00




























