En af de største sager om menneskesmugling i det jyske trekantsområde er kommet op til overfladen. Vejle Politi og Rigspolitiets Udlændingeafdeling igangsatte tirsdag en aktion. Syv ghanesiske kvinder og en 48-årig mand blev anholdt. Senere blev den 48-årige vejlensiske mand fængslet i fire uger. Han er sigtet for menneskesmugling, rufferi, dokumentfalsk og overtrædelse af udlændingeloven. Sigtet for escortvirksomhed Ifølge politiet har han indgået i alt tre ægteskaber med ghanesiske kvinder siden 1990, hvorefter han har hjulpet med at få andre ghanesere til Danmark. I alt 20 mennesker er involveret i sagen. »Manden er blevet sigtet for escortvirksomhed. Udgangspunktet er Vejle, men det er fordelt over hele landet«, siger vicekriminalinspektør Søren Søndergaard fra Vejle Politi.
Mand sigtet for at smugle ghanesiske kvinder
Lyt til artiklen