Konservativ borgmester forlader partiet i vrede

Lyt til artiklen

Birkerøds konservative borgmester, Ove C. Alminde, forlader sit parti i vrede og fortsætter som uafhængig borgmester frem til næste kommunalvalg. Ove C. Alminde beskylder de konservatives bestyrelse i Birkerød for at have ført ham bag lyset ved at køre rigmanden Christian Kjær i stilling som ny borgmesterkandidat, selv om aftalen var, at Alminde også ved det kommende kommunalvalg var partiets kandidat. Utilfreds med partiet Allerede først på sommeren trak Ove C. Alminde sit kandidatur til borgmesterposten, da han ifølge sin udlægning af sagen blev bekendt med, at partiets bestyrelse i Birkerød satsede på Christian Kjær som ny borgmesterkandidat i stedet for ham selv. Om sin beslutning om at forlade partiet siger Ove C. Alminde: »Jeg kunne have ladet det være med denne beslutning, men det jeg ser og hører og oplever, byder mig at reagere«. Ove C. Alminde føler, at både det politiske arbejde og at partiet bliver trukket ned på et niveau, som ikke er konservative værdigt. Gift med tidligere rejsedronning Christian Kjær er gift med den tidligere rejsedronning Janni Kjær. Han er helt uden politisk erfaring og indtil for nylig aldrig havde været med i noget politisk parti. Ved det næste kommunalvalg i 2006 lægges Birkerød og Søllerød Kommune sammen til Rudersdal Kommune.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her