Gyllesag gik i ged for udviklingshæmmede

Vingerne på den lille havevindmølle ud for Henrik Lawaetz' lejlighed viser vestenvind - som den oftest gør. Det har ikke hidtil bekymret Lawaetz og de andre udviklingshæmmede på institutionen Søholm i Kirke Saaby på Midtsjælland. Men det gør det nu. For Naturklagenævnet har netop givet grønt lys for, at naboen kan bygge stor gylletank og staldanlæg blot 150 meter mod vest. »Skal vi virkelig blive indenfor og lukke alle døre og vinduer, når der lugter helt ulideligt fra de mange tusinde svin?«, spørger Henrik Lawaetz. Lovlig mange svin Søholm driver økologisk landbrug og har selv en gris, Sørine. Men det er noget andet, når der årligt skal produceres 24.000 styk, som leverer lort til 4.000 kubikmeter gylletank, mener beboerne og stedets medarbejdere: »Det er virkelig, virkelig ærgerligt. Også fordi nogle af vores beboere, der tidligere godt kunne blive aggressive, har haft meget gavn af at flytte ud til freden og roen på landet«, siger Søholms forstander, Søren Olsen. Det er ham, grisen er opkaldt efter. Konstant lugt Søholm er så stor en succes, at man har fået penge til at udvide. En gravko, der følges ivrigt af et par af beboerne, er i gang med at grave ud til yderligere seks lejligheder oven i de seks, der allerede har udsigt til marker og skove. Der bliver også mere plads og bedre køkkenforhold for de yderligere ti udviklingshæmmede, der har den gamle landejendom som dagligt aktivitetssted. Men udsigten til konstant gyllelugt er en slem streg i regningen. »Vi har jo ikke noget imod, at landmændene heromkring spreder gylle indimellem. Det hører jo med til at bo på landet. Men det er noget helt andet, hvis der skal være en permanent, kraftig stank lige derovre fra«, siger Søren Olsen og peger over mod naboens grund. Astmaproblemer på grund af lugt Han tilføjer, at flere af de udviklingshæmmede har astma, og ifølge en rapport fra Astma-Allergi Forbundet kan det være sundhedsfarligt for folk med vejrtrækningsproblemer at bo tæt på en svinefarm. Folkene på Søholm troede ellers, at de kunne ånde lettet op, da Hvalsø Kommunalbestyrelse sidste forår vendte på en tallerken, efter at Politiken havde beskrevet sagen. Nabolandmandens ansøgning - der ellers var næsten godkendt - blev afvist af hensyn til de udviklingshæmmede. Men Naturklagenævnet har hæftet sig ved, at kommunen ikke har anvist en bedre alternativ placering til stalde og gylletank. Og at Hovedstadens Udviklingsråds krav om mindst 125 meter afstand til nabobebyggelsen lige netop er opfyldt. Søholm er medlem af Landsforeningen af Gylleramte, og her peger formanden Kurt V. Pedersen på, at de nye skrappere lugtregler for landbruget kunne have hjulpet institutionen. Hvis ellers reglerne ikke var blevet bremset i Folketinget. »For det første vil landmanden med de nye regler skulle tage mere hensyn til naboer, når han placerer stalde og gylletanke. For det andet skal man til at beregne den reelle lugt og ikke bare se på afstanden. Og den reelle lugt er efter alt at dømme for skrap i Søholms tilfælde«, siger Kurt V. Pedersen. Sagen op igen Trods den syltede lugtvejledning har Søholm dog stadig et håb om at undgå gylle. Et flertal i Hvalsø kommunalbestyrelse påpegede på et møde i sidste uge, at landmanden har placeret stald og beholder i tilknytning til bygninger, der ikke længere er i brug. Og så er der ikke tale om et eksisterende bygningssæt - som Naturklagenævnet ellers fik at vide af landmanden, at der var. Derfor vil kommunalbestyrelsen have nævnet til at se på sagen igen. Politikerne presses også af omkring 1.000 borgere i Kirke Saaby og Vester Saaby, der har skrevet under på en protest mod planerne om svinefarmen. Folkene på Søholm håber, at den nye klage - eller en snarlig ikrafttrædelse af bekendtgørelsen - kan tvinge naboen til at placere stald og tank et andet sted. »Vi vil så nødig tro, at udviklingshæmmedes status er lavere end svins«, siger forstander Søren Olsen.